Repertoire

Koret bliver engageret bredt, og alt efter om vi skal synge i eller udenfor politiregi, sammensættes i samarbejde med dirigenten et varieret program, der passer til tid og sted.

Vi rejser også gerne udenlands og har bl.a. deltaget i store arrangementer i Stockholm, Wiesbaden, Husum (D), Paris samt den tilbagevendende politimusikfestival i Prag.

Af de mere utraditionelle engagementer kan nævnes koncerter i Krudttønden, Graceland Randers og i et større lukket fængsel.

I alle årene har koret bestræbt sig på at have et meget bredt repertoire. Vi synger alt lige fra lettere klassisk over musical, viser og danske sange til pop, rock og gospel.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en mail til pdk@politietsdamekor.dk