Korets historie

Politiets Damekor, København blev stiftet i 1984.

Da der i Dansk Politi blev åbnet for ansættelse af kvindelige politibetjente, syntes det naturligt, at også kvinderne ville være med til at synge i politikor. Da der dengang ikke var adgang for kvinder i det eksisterende politikor, tog nogle politikvinder derfor initiativ til stiftelsen af PDK. Dette var begyndelsen til en succes. Siden da har vi gennem årene sunget mange sange i mange forskellige stilarter. Koret har været udenlands adskillige gange, hvor vi har udvekslet erfaringer og startet venskaber med andre kor.

I løbet af de sidste 10 år har vi besøgt Stockholm, Wiesbaden og Prag.  I 2012 var det Paris, der kaldte. Udover et par rigtig vellykkede koncerter, nød vi byernes by et par dage. I 2018 var vi i Dublin, hvor vi blandt andet sang til katolske messer.

Vi har også haft besøg af udenlandske politikor, bl.a. Stockholmpolisens Damekor og senest Nordirlands Politis Damekor i 2010.